Vil du selv slibe dit trægulv?

Vil du selv slibe dit trægulv?

Det kan hurtigt blive et stort projekt, hvis du selv vil slibe dit trægulv, og det kræver grundig forberedelse, hvis du vil have et godt resultat – vi forklarer dig hvordan.

Er dit trægulv blev slidt, ridset og skrammet, eller har du fået dybe hakker, så drømmer du måske om at sætte det i stand med en gulvafslibning – og ikke mindst om at gøre det på egen hånd. 

Vi har bedt en ekspert i gulvafslibning om at komme med en række gode råd til dig, der selv vil håndtere processen fra slidt til nyt. Han har tre gode råd:

1) Forbered dig godt

2) Hav det rette værktøj ved hånden

3) Undgå de typiske fejl

Vi gennemgår de tre råd ét for ét.

1) Forbered dig inden en gulvafslibning

Når gulvet skal slibes, er det vigtigt, at det er klargjort, så du ikke ødelægger slibemaskinen undervejs. Sørg derfor for at dykke alle søm og skruer, så de ikke stikker op over gulvets overflade.

Samtidig er det en god idé, hvis du reparerer ødelagte brædder og manglende knaster, inden du går i gang med at slibe. Alternativt skal du slibe reparationerne igen efterfølgende.

2) Brug det rigtige værktøj

Du kan leje en gulvsliber i dit lokale byggemarked, men det er en god idé at tjekke udstyret, inden du går i gang, så der ikke er defekter, som ødelægger dit gulv. 

Du får også brug for en kantslibemaskine, så du kan slibe brædderne langs væggen.

3) Undgå typiske fejl

Der er tre klassiske fejl, som gør-det-selv-folket ofte kommer ud for – og dem skal du naturligvis undgå. Det drejer sig om:

1) Brug den rigtige kornstørrelse. Er sandpapiret for fint, polerer du i stedet for at slibe.

2) Vær nænsom med slibemaskinen. Er du for hård, risikerer du at få valseriller i gulvet.

3) Vær forsigtig ved kanterne. Kører du for tæt på kanterne, risikerer du at ødelægge panelerne.